
Om os
REVIMIDT er et revisionsfirma, der assisterer en bred vifte af firmaer fra mange brancher.
Vi udfører regnskabsrelaterede opgaver, bogføring og økonomisk rådgivning.
For os er det en æressag at yde rådgivning i øjenhøjde.
Vi kan forklare selv komplicerede problemstillinger, både for folk med kendskab til vores fagområde og for kunder fra en helt anden branche.
Det er vigtigt for os at skabe tryghed og tillid hos kunden. Når du overlader dine regnskaber til os, er du sikker på at de bliver udført med præcision, og at de overholder lovens krav.
Historien
Vi var oprindelig to revisionsfirmaer, som i 2015 gik sammen i en fusion og dannede det nuværende REVIMIDT. Tonny Harvej og Steen Kristensen havde firmaet ND Revision. Og Michael Kirkebæk Andreasen og Dennis Damborg Jensen havde firmaet Revi-Midt.
Det første år efter fusionen blev vi boende på vores ”gamle” adresser. Men vi fandt ud af, at vi havde behov for at skabe en ny virksomhedskultur i fælles lokaler. Derfor rykkede vi i slutningen af 2016 ind på Niels Brocks Gade i Randers.
Bygningen har tidligere været pakhus, og rummene har fået lov at beholde deres rustikke præg. Det giver en god atmosfære.
Vores fælles lokaler giver nye muligheder for bedre vidensdeling. Sammen kan vi koncentrere vores viden og være flere om at dele byrderne. Det giver mere tid til kunden – dig.
Tidslinje
ND Revision
1990 | Steen Kristensen begynder som deltidsrevisor |
1997 | Steen Kristensen stifter, sammen med en partner, revisionsfirma under navnet KL Revision |
2001 | Tonny Harvej bliver partner i KL Revision |
2005 | KL Revision kommer med i den landsdækkende revisorkæde, ND Revision |
2015 | Firmaet består nu af 12 personer |
Revi-Midt
1984 | Ib Aaman Kvist stifter revisionsfirma under eget navn |
1995 | Dennis Damborg Jensen ansættes |
1998 | Michael Kirkebæk Andreasen ansættes |
2001 | Michael Kirkebæk Andreasen bliver partner i firmaet, som skifter navn til Aamann Kvist |
2004 | Dennis Damborg Jensen bliver partner |
2006 | Michael og Dennis overtager hele firmaet selv og fører det videre under navnet Revi-Midt |
2015 | Firmaet består nu af 6 personer |
Fusion
Primo 2016 | Fusion – ND Revi-Midt. Begge afdelinger bliver på hver deres adresse |
Ultimo 2016 | De to afdelinger af ND Revi-Midt flytter sammen i det gamle pakhus ”Mediehuset” på Niels Brocks Gade i Randers og fortsætter under navnet REVIMIDT |
Har du en forespørgsel?
- Udfyld formularen og vi vender tilbage hurtigst muligtFSR - Danske Revisorer
FSR – danske revisorer er Danmarks førende organisation for revisorer, virksomhedsøkonomer, regnskabsmedarbejdere og skattekonsulenter. FSR har mere end 5.300 personlige medlemmer og over 650 medlemsvirksomheder.
Med unik viden om skat, regnskab og revision kan FSR hjælpe os i det daglige arbejde og deler gerne vores viden med andre.