Revisor eller revisorassistent

I tvivl om noget? 86 46 12 44 info@revi-midt.dk

Vi søger en Revisor eller revisorassistent der vil give vores kunder råd til overskud…!

Hos os handler revision om at holde styr på tallene for kunden, så de kan fokusere på at drive deres virksomhed og sove roligt om natten. Vores fokus er kundens overskud – så vi gør det nemt for kunderne at få det rigtige overblik over deres økonomi.

Faktisk er vores kunders overskud det vigtigste i det samlede regnskab.

Hvis du er en erfaren revisor/revisorassistent, som kan lave et regnskab færdigt og som kan lide at arbejde selvstændigt, så hører vi gerne fra dig. Dit faglige grundlag skal selvfølgelig være i orden, men vi lægger også vægt på, at finde den rette person – erfaring og lyst til at være med til at gøre det nemmere for kunderne tæller også højt.

Vi kunne også skrive en masse om, at vi er 17 medarbejdere der arbejder sammen i et uformelt miljø, hvor humøret oftest er højt, samtidig med, at vi arbejder godt sammen i nogen fede lokaler. Men faktisk vil vi hellere lade dig opleve denne del selv.

Så hvis du vil være revisor eller revisorassistent hos os, så kan du sende os en ansøgning hvor du fortæller hvorfor vi skal vælge dig.

Vi vil gerne have dig med på holdet snarest muligt, så vent ikke for længe inden du skriver til os.

Send din ansøgning til Dennis Damborg Jensen, ddj@revi-midt.dk – gerne senest 30. juni 2021

Hvis du lige vil ”vide lidt mere” – er du velkommen til at ringe til Dennis på 20310809