Det kan få stor betydning for dig og din virksomhed, hvis hele skatteområdet håndteres unøjagtigt eller forkert. Du kan komme til at betale for meget eller du kan komme til at betale for lidt. Så enten bliver du ramt af fejlagtig håndtering af skatten eller også gør Skat – og Skat er konsekvente i forhold til at iværksætte sanktioner.
Men i stedet for at tale om mulige sanktioner hvis tingene ikke sker rigtigt, vil vi hellere fortælle dig om hvor det er vigtigt at være opmærksom. Du vælger naturligvis om du selv eller vi skal være den opmærksomme.
Det er vigtigt at have opmærksomhed på følgende
- Er selvangivelsen og skatteberegningen udført korrekt…?
- Forskudsopgørelsen, om den er lavet retvisende
- Skal beregning af skat ske efter virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen eller personskatteloven…?
- Bilens skattemæssige behandling i forhold til om den er inde i eller udenfor virksomheden.
- Er skattebetalingen optimeret.
Vi kunne have lavet listen meget længere. Men det nemmeste for dig er egentlig at fortælle os hvordan du arbejder og hvad du i øvrigt har tænkt dig at gøre.
Så bruger vi al vores viden og erfaring til at fortælle dig hvad du skal være opmærksom på i forhold til skat – på forkant.